søndag den 28. februar 2010

Flere dråber, nu med frynser

Ja, så er det et par øreringe jeg vil vise jer. De er ikke lavet i filigran, men de er lavet i sølvtråd, så det er lidt derhen ad.

De er temmelig lange, ca 5 cm uden ørekrogene, men de er superflotte med en masse krystaller i forskellige lyserøde nuancer og nogle helt klare. De bevæger sig superflot når man bevæger hovedet.

søndag den 21. februar 2010

En dråbe i en dråbe

Så er jeg færdig med et nyt filigran-smykke. Det er lidt større end de foregående, og noget mere krævende :) Det er ca 4 cm i højden og 3 cm bredt. Det er sterlingsølv med en facetslebet ametyst-dråbe der hænger frit i midten.
Fint, ikk´ ??

God søndag aften

søndag den 17. januar 2010

Koldt, koldt og atter koldt

Hej og god søndag. Deter irriterende koldt, og jeg ha været ude og stable brænde for 3. dag i træk.... ØV.
I dag er der ingen billeder af fine smykker, men jeg kan da fortælle at jeg arbejder på det der forhåbentlig bliver en ret cool ring, sådan en der sidder på lillefingeren og med en sten ude på siden. Jeg glæder mig til den bliver færdig så den kan vises frem. Jeg har også planer om nogle lidt større halssmykker, dem er jeg kun lige ved at lave lidt skitser over endnu, men bare vent og se.

Vinterkolde hilsner fra Helle

fredag den 15. januar 2010

En dråbe i havet...

Det med at sætte sten i vedhængene er rigtig interessant, og tager dem lige til et nyt "level", hvis I altså spørger mig.

Her har jeg valgt at sætte en prinsesseslebet cubic zirkonia i. Stenen er fuldstændig klar, men desværre ser den gul ud på billedet, stadig på grund af lyset, måske skal jeg snart gøre noget ved det.

Hjerte i hjerte i hjerte i ..........

Ja, så er jeg blevet så avanceret at jeg er begyndt at tilføje sten til mine filigran-kreationer. Se selv dette hjerte som har fået lidt ekstra "Bling" med en lille brilliantslebet mystic topaz, i en smuk lys blålilla farve.

Heller ikke her har lyset fået det bedste frem i smykket, især ikke stenens glans kommer til sin ret, men skal jeg vente til alt er perfekt får jeg jo nok aldrig lagt noget ind på min blog.

Som et blad i vinden....


Dette vedhæng synes jeg ligner et blad fra et fantasi-træ, eller måske fra en fortryllet åkande. Jeg ku godt tænke mig at vide hvad din fantasi får det til :) Det er 2.5 x 2 cm, og i sterlingsølv.
Her er det blevet lidt bedre med lyset, men helt godt er det stadig ikke.

Celtic Circle

Ja, det kalder jeg altså denne her. Jeg synes der er lidt keltisk over den. Det er også et vedhæng til et halssmykke, men jeg tror faktisk at hvis jeg laver 2 vil det være et par fine øreringe..... Den er nemlig ikke større end 2.5 cm i diameter.